MTB i Uhrehøje Plantage
Er du til tempo og udfordringer, har vi et spændende mountainbikespor, der går gennem et flot og varieret terræn og veksler mellem grusveje, skovstier og masser af singletrack.
Undervejs er der nok at se til, både hvad angår cykling og naturoplevelser. Prøv kræfter med Skydebanebakken. Hold tungen lige i munden henover den lille skovsø. Få dig et adrenalin-kick og testet teknikken på de røde og sorte sløjfer, på olieruten og igennem den gamle grusgrav.
Fuld Gasssss!!
Officiel sporstart i Uhrehøje Plantage findes på Google Maps her
Toilet – bagved klatretårnet
Vandpost – mellem klatretårnet og naturbasen
Ønskes der at køre med klubben, har vi start ved det gamle vandværk her.
Uhrehøje MTB faste træningsdage er hver tirsdag og torsdag kl. 19.00 og søndage kl. 10.00 – ALLE er velkommen.
Sporet
– Det blå spor i Uhrehøje Plantage er ca. 10 km langt og har 120 højdemeter
– Hele sporet inkl. alle røde og sorte sløjfer er ca. 15 km langt og har 230 højdemeter
– Starten er ved P-pladsen/Naturbasen – Farsøvej 95, 9640 Farsø
– Sporet køres modsat uret rundt
– De røde og sorte sløjfer er teknisk udfordrende og de er tydeligt afmærket og fører tilbage til det blå hovedspor
– Sporet er afmærket med blå, røde og sorte pile med hvid kant monteret på sorte pæle
– Børnebane/teknikbane findes ovenfor P-pladsen
– Sporene vedligeholdes og udvikles løbende i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune
Arbejdet på og med MTB sporet i Uhrehøje Plantage
Sporet bliver løbende vedligeholdt af frivillige klubmedlemmer anført af klubbens sporudvalg. Der bliver fjernet træer ved stormfald, der laves dræn, der bygges broer, der laves rockgarden, børnebane og op- og nedkørsler.
Sporet udbygges og forbedres på særlige spordage. Her træder ildsjælende i klubben til og sørger for at sporet altid er klar til dig. Al dette er ikke uden omkostning, så støt klubben og vedligeholdelsen af sporet med et medlemsskab.